Nørrehus inspirerende læringsmiljøer
Vi har dejlige, lyse lokaler med varierende læringsmiljøer i Nørrehus, som vi indretter og tilpasser alt efter børnegruppens behov - og hvad det enkelte barn har brug for.
Vores børnegruppe er pt fordelt i 2 stuer: Bierne og Mariehønsene, i hver sin klynger i Nørrehus. Hver stue består af flere lokaler, hvor nogle fungerer som legerum eller samlingssted for en spisegruppe. Spisegrupperne består af 1 til 4 børn, alt efter hvad det enkelte barn kan overskue eller har behov for i spisesituationen.
På hver stue er der et eller flere mindre rum, hvor man kan arbejde mere koncentreret fx 1 voksen med 1 barn, eller hvor de børn der har behov for at blive skærmet i perioder i løbet af dagen, kan trække sig tilbage. Begge stuer har rum med inspirerende læringsmiljøer ift. sanseleg, rolleleg, konstruktionsleg eller områder hvor der er plads til at udfolde sig motorisk.
Fælles lokaler for hele Nørrehus er et stor Snoezelrum med mange forskellige sansestationer, et stor motoriklokale, der også kan bruges til individuel træning fx sammen med vores tilknyttede ergo og fysioterapeuter. Vi har også et større badeværelse med spabad og plads til vandleg og sanseoplevelser.
I midten af huset har vi et stor fællesrum, som kan bruges til fælles arrangementer.
Vi har en stor todelt legeplads, hvor der er rigtig gode muligheder for både leg og bevægelse, samt fordybelse og afskærmning. Vores legepladser er begge er indrettede med mange små læringsmiljøer, så de tilgodeser vores målgruppe. Der er musikstationer som er let tilgængelige, der er sandkasser med bord som man kan køre ind til med sin gåvogn eller kørestol, der er områder hvor der kan cykles eller køres i andre legeplads køretøjer og der er gyngestativer med særlige gynger tilpasset målgruppen og der er sansegynger begge steder. På legepladsen arbejder vi løbende med at skabe legemiljøer der tilgodeser de børn vi har lige nu. fx sanseoplevelser med duftende planter og krydderurter, spiselige planter og bær, mulighed for vandleg og klatre-, kravle- og rutsje-muligheder med forskellige sværhedsgrader.
![]() | ![]() | ![]() |
![]() | ![]() | |




